Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
dybere beklagede hun sit eget Fald, jo afsky-
eligere fandt hun sig. Hendes Kjærlighed
til ham gav hende ligesom en ny Jomfruelig-
hed, og en Sjælens Adel, som hun aldrig før
havde eiet. Hun, den frække Kourtisane, fik
pludselig en Samvittighed, øm og fintfølende
som en Konfirmandindes . .…. Med nye, be-
drøvede Øine saa hun paa sig og sine Om-
givelser. Afstanden mellem ham, den retskafne
Mand, og hende forekom hende tilslut uover-
vindelig. Hans Hustru kunde hun aldrig blive
| — det vidste hun — og være for ham, den
Elskede, hvad hun havde været for næsten alle
Roms Lapse, en Maitresse, der faar Penge,
men ikke Agtelse, nei, det kunde hun ikke —
ikke nu, efter at hun havde faaet et Glimt af
den rene Kjærlighedsverden, som hun tusinde
" Gange havde forraadt . .. Hun sprang i Tibe-
ren — og saa slutted den Roman.
Dagmar bøiede sig endnu dybere ned over
Floden, grundende over det gamle Emne,
Kjærlighedens dybe Mystik, der af Kourtisaner
skaber Martyrer, og af unge, uskyldige Piger
lidenskabelige Mænader .
»Bum!£ klang det med et ved hendes Øre.
»Bum!f — Hun skvat op af sine Drømme.
Klokken ringede i en nærliggende Kirke.
9%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
