Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
en Smule, puttet Fornærmelserne i Lommen,
bukket for de Mægtige, som engang staggede
ham, slikket Støvet for deres Fødder, for det
Parti, som han i sit Inderste foragtede —
hvorfor havde han da gjort dette, villigt lidt
alle disse bitre Ydmygelser, denne Spytten sig
selv i Ansigtet?
Var det ikke for Sønnens Skyld, for at
vinde denne indflydelsesrige Venner, for at
berede ham en Fremtidsbane saa glimrende,
som kun mægtige Forbindelser og Protectioner
kan gjøre den? Man havde smilet af Pehrsens
naive Jagen efter Ordener — men hvorfor
smilte man? Sin simple Fødsel, Bonde-Her-
komsten kunde han desværre ikke forandre
og give Sverre et Stamtræ, en aristokratisk
Oprindelse — men han kunde vinde for sig al
den ydre Ære, Titler og Dekorationer, der
ligesom bragte hans lave Extraction i For-
glemmelse og samtidig -lod Glans falde over
Sønnen.
»For Sverre, for Sverre!" havde været hans
Livs Løsen.
Da han reiste til Rom med ham, var det
i en halv Forstaaelse af at der var noget
skjævt i deres gjensidige Stilling, og i det
hemmelige Haab; at Sønnen ,derude, i det
Fremmede, nødtvungen maatte slutte sig til
” 21%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
