- Project Runeberg -  Familien Pehrsen /
324

(1882) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

324

ham og y,bli? noget mere" for ham ... Men,
ak, dette var jo ikke skeet, Rivningerne var
kun blevet hyppigere . .. Sverre havde været
slem mod ham. Han havde bevist ham, at
hans Følelse for Faderen kun havde sit Ud-
spring i — Frygt. Men det var jo Sønnens
Kjærlighed han havde villet" erobre?

»Sverre vil engang hævne mig paa dig,"
lød det pludselig, med sælsom Klarhed i
hans Øre.

Hvorfra kom denne Røst? Fik de Døde
Mæle? Det var jø Gamlingens Afskedsord til
ham, denne stakkels, fattige, skrøbelige Far,
som han havde ladet dø derhjemme, ensom og
forladt som en herreløs Hund ...

»Er der en straffende Gjengjældelse?”
spurgte Pehrsen skjælvende sig selv. ,Jeg
var ingen god Søn — og nu ligger min egen
Søn derinde for Døden — og bryr sig slet
ikke om mig, skjænker mig ikke en Tanke

. Er jeg da død for ham, inden han selv
dør? O, min Gud, forbarm dig over mig —
forbarm dig over mig — lad ham leve — jeg
har kun denne ene Søn — o, lad ham leve ..."

I Nøden lærer man at bede, og man lærer
endnu mere, at tro paa Undere. Kunde ikke
Vorherre lade ske et Mirakel? Han havde
gjort det før. Ingenting var jo umuligt for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjpehrsen/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free