Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MESSER
ham — den prægtige, snille Vorherre, som
sad deroppe i Himmelen, og hvis eneste” Be-
stilling var at hjælpe alle Daarer og tilgive
alle Syndere.
Ja, hvis Gud gav Sverre Livet, hvor alt
da skulde blive anderledes — Hvor hensyns-
fuld, hvor øm og overbærende vilde han da
være mod Sønnen! Hele Pehrsens fremtidige
Levnet skulde blive en lang, ydmyg Takke-
sang mod Gud for hans Godhed.
Thi han havde ikke forstaaet Sønnen —
det mærkede han nu — han havde været for
haard mod ham, for lukket, for barsk — —
Hans Opdragelsesmethode havde været for
spartansk, den havde søgt at udvikle en
aandelig Haarførhed, men Gemyttets blidere
Krav havde den ikke taget med i Betragt-
ningen. Han havde grebet paa Sønnen som
om denne var af Jern, og saa opdagede han,
at det var en blød, fin Lervase, der brast itu
under hans brutale Hænder . .. Hvis Sverres
Skræk for Faderen havde været mindre, saa
var han maaske rolig kommet hjem igaarnat
istedetfor at streife om derude i Gaderne —
og Ulykken var ikke skeet...
Var han ikke paa en Vis sin Søn, sin
eneste Søns Morder?
Pehrsen ståk Haandens Knogler ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
