Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE sa
romerske Gadeviser, hvis Tekst i Reglen er
ubetydelig, men hvor Tonen, laant fra gamle
Folkemelodier, giver det Hele Stemning og Liv:
»Høit Kjødets Lyst, nu flommer.
Drik! Elsk! — Vor Fest er kort!
Snart Aske-Onsdag kommer,
og feier Glæden bort."
Pehrsen undslap et sagte Skrig; thi den Dø-
ende havde aabnet stort Øinene. De sorte
Pupiller var sælsomt udvidede og Ansigtet
havde tabt en Smule af sit stive Udtryk. I
Øiet, der var rettet mod Vinduet, laa en spændt
Lytten.
»Hvor han blir bleg nu?" sagde Moderen.
»Det kommer afStøien derude — Han taaler den
ikke — Aa, dette stygge Karneval! — Skulle vi
ikke hente Præsten?” spurgte hun pludseligt,
aandeløst. ,Den protestantiske bor tætved.”
Pehrsen svarte kun med en lang Snøften,
men udenfor fortsattes Sangen til Mandolin-
Accompagnementet:
»Jeg danser med Lisetta
— hun har den mindste Fod —
men sover hos Ninetta,
hun ildner bedst mit Blod."
Sverre, der fremdeles lyttede, sitrede som
et galvaniseret Lig. Hans Hals bevægede sig,
det var som om noget boblede op derinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
