Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
En vakker Dag stod han uanmeldt i hendes
Atelier. Hun tabte Penslen af Haanden og saa
stolt paa ham.
Hvad vilde han nu? Ydmyge hende mere?
En Strøm af Undskyldninger, Bønner og
Spørgsmaal lod hende ikke komme til Orde.
I det ene Øjeblik talte han om Portraitet, som
han ønskede færdigt, i det andet om sin Elskov,
som intet havde kunnet slukke —
Maalløs hørte hun paa ham. Tilslut for-
stod hun ham. ,Er jeg nu god nok?" tænkte
hun bittert, ,nu, da Fru Berner har forsmaaet
ham — nu, da han ingen anden har —" Han
forlangte altsaa af hende, at hun skulde bøie
sig ned iStøvet og tage op hans vragede, til- |
smudsede Hjerte som en Kludesamler tager op
af Gaden en gammel, bortslængt Handske —
Aldrig!"
Ud af sin dybe Foragt for ham, hentede
hun Kraft nok til selv at dræbe sin stakkels,
mishandlede, forhaanede Kjærlighed. Hun
stødte ham bort fra sig — for bestandig ...
Med en sand Dronning-Mine pegte hun
paa Døren.
Somen afstraffet Hund, der lusker afsted med
Halen mellem Benene, sneg Rosenius sig ud.
Hun ønskede aldrig at møde ham mere —
og dog skulde hun gjense ham endnu engang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
