Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
— I Gossensass opholdt sig den saison blandt
andre et par bayerske damer, hvis ligeså rige som
smagløse klædedragt vakte almindelig forundring hos
os nordboer. Ibsen måtte altid trække på smilebåndet,
når han så dem. Og nu ytred han:
»En tysk dame i grande toilette minder mig altid
om en præmiebelønnet ko, med guldstas og papir-
blomster mellem hornene.”
Så faldt talen på dyrenes intelligens og Ibsen på-
stod, at et sådant umælende kreatur, der har fået ud-
mærkelse ved et dyreskue, forstår godt at det er en
udmærkelse. Når man nemlig efter festen vil berøve
det sit pandesmykke, gør det modstand og spænder ud.
»Oh, vanitas, vanitas!" tænkte jeg. Selv de firfød-
dede! — .
I min frakkelomme havde jeg med en bog af en
tysk forfatter, som jeg vil kalde Schønborn, der den-
gang var meget yndet. Bogen gled tilfældigvis ud af
min lomme, Ibsen fik øie paa forfatternavnet og slog
idetsamme op en for ham eiendommelig, halvt kluk-
kende latter, som meldte os, at vi. kunde vente os en
ny, morsom historie . .. ;
Schønborn var en af disse hyper-æsthetiske na-
turer, hvoraf Tyskland har så mange, og som helst
vil glemme at vi mennesker med al vor ånd og poesi
dog har visse nødvendigheder tilfælles med dyrene.
En gang, da han reiste på jernbanen, fik han den
heftigste mavepine og uheldigvis var der intet W. C.
på hans klasse. Her var gode råd dyre, men digteren
tabte ikke sin åndsnærværelse. Foruden den reise-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
