Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Andersen led ikke alene af dødsfrygt, men han var
også bange for at blive begravet levende. Tanken på
en sådan eventualitet pinte ham meget.
»Jeg er ikke død, kun skindød,” skrev han således
hver aften på en seddel, inden han gik tilsengs. Sed-
len placerede han på tæppet foran sengen, så den ret
kunde falde i øjnene. Tjeneren fandt den hver mor-
gen, læste den uden at fortrække en mine og kastede
den ubemærket bort.
En anden af Andersens griller var, at han skulde
blive forgivet.
Han var jo en stor mand, en verdensberømthed, og
han havde i visse bøger læst, at verden var rænke-
fuld — at der gaves onde, misundelige mennesker,
søm undertiden i al smug tog livet af genier som hans
lige. Men nu gjaldt det at være forsigtig og ikke lade
sig overliste af fjenden.
Han var en lækkermund og holdt især af bonbons
og søde sager. En fremmed beundrer sendte ham en
æske med kandiserede frugter. Fyldt af sin gamle
mistanke havde Andersen ikke mod til at smage på
frugterne, skønt både farve og duft var højst lokkende
— men hvad gjorde så den gode digter?
Han pakkede en del af frugterne ind i et kræm-
merhus og sendte det med nogle galante ord til en
ung dame, i hvis forældres hus han ofte var gæst. Et
par dage efter kom Andersen selv på visit og spurgte
tjeneren, hvordan den unge dame, der havde mod-
taget de kandiserede frugter, befandt sig.
»Udmærket!" blev der svaret!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
