Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IBSEN OG DET HEIBERGSKE HUS.
Det er nu over 25 år siden, min første udenlands-
reise.
En aften i Ibsens hjem i Minchen. Jeg var den
eneste gæst. Sigurd sad og læste i sideværelset, hvis
dør stod åben, fru Ibsen sad med en træt mine i so-
faen og havde en roman i hånden . ..
Aldrig så jeg denne elskværdige digterfrue beskæf-
tiget med et håndarbeide; hun kendte sin mands aver-
sion for en gerning af den art. Man huske paa Hel-
mers replik i ,Dukkehjemmet’ : ,At strikke — det
kan aldrig blive andet end uskønt. De sammenklemte
arme, strikkepindene, som går op og ned — det har
noget kinesisk ved sig.”
Talen faldt på Johan Ludvig Heiberg, Danmarks
fine digter og tænker, ,den store seer", som Ibsen
kalder ham i sit ,Rimbrev", Under mit ophold i Kø-
benhavn havde hans enke, den berømte skuespiller-
inde, vist mig megen opmærksomhed. Ibsen havde
også i sin tid været gæst hos hende i ,, Rosenvængets
flor" ; hun havde givet en stor middag til ære for ham.
Jeg fortalte Ibsen, hvor overrasket og bedrøvet fru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
