Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
på Stockholms slot, sammen med nogle kunstnere,
hvoriblandt den berømte svenske skuespiller Almløf,
der behandlede kongen meget familiært, aldeles som
en ,bror".
Al stiv etikette var her banlyst; her var ingen maje-
stæt, kun en samling af glade kunstnersjæle, der skat-
tede hverandre og holdt af hverandre — og den gla-
deste af alle var kongen selv, der i sin person jo
forenede maleren og digteren.
Ja, stemningen gik svært høit, man lo og drak
champagne og fortalte morsomme historier, der ikke
altid var for kræsne øren — og det blev langt over
midnat, før man af den høie vært fik lov til at bryde op.
Over Ibsens ansigt var der noget strålende, mens
han dvælede ved disse festlige erindringer. Jeg forstod
nu at han personlig havde holdt meget af Karl. den
15de, at det var ligesåmeget til vennen som til fyr-
sten, han skrev sit skønne digt ,,Uden navn", hvoraf
hidsættes:
»Til den ridderligste sender
jeg mit digt foruden navn.
Jeg forstår, hvor sværdet brænder
i de djærve bundne hænder;
jeg forstår hvor noget tænder
i hans pandes tankefavn.
Martyrdom, af purpur dækket, —
kval i taushed, fængslet trang,
blomsters håb af gråveir gækket,
grenes frugt i utid brækket,
drøm, til livets drøihed vækket, —
sættes kors ved i min sang.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
