Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
— i mine øine var de skønne nok.”) Som regel traf
jeg skuespillerne i ,café Maximilian", ligeoverfor
teatret, hvor Miinchens første skuespillere, opera-
sangere og malere samledes om aftenen ved det så-
kaldte ,kunstnerbord", der var reserveret dem.
Jeg erindrer endnu så godt den ligeså elskværdige
som højtbegavede Defregger, Tyrols uforlignelige
skildrer (han mødte dog kun frem en sjelden gang),
Theodor Reichmann, den store sanger, Kainz, der
dengang var mere bekendt ved det venskab, som den
eksentriske kong Ludvig beærede ham med end ved
sit talent, den unge, gemytlige Ludvig Ganghofer, som
senere har vundet et anseet navn som digter, etc.
Da jeg talte med en af skuespillerne om hvordan
Ibsen havde været på prøverne, sagde han, at Ibsen
hverken roste eller dadlede, han var som oftest taus.
Men tillod de sig tilslut at spørge den ,høitærede
mester" om de havde truffet hans intentioner, afspiste
han dem med komplimenter, som voldte dem mere
ærgrelse end glæde.
For de følte, at de ikke fortjente al denne ødsle
anerkendelse. De vidste jo så godt selv, at de ikke
på nogen måde ydede det fuldkomne, mindst i et
drama med fremmed lokalfarve, og de vilde derfor så
gerne lære den rette opfatning af mesteren. Allesam-
men vilde de så gerne bline ,,Ibsendarsteller par ex-
cellence".
+) Den virkelige ,,Nora” har sandsynligvis havt usædvanlig store
hænder — og denne eiendommelighed ved hende har Ibsen
ikke kunnet glemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
