Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
spurgte ud om et dunkelt sted, hvis betydning han
havde glemt eller som han aldrig havde tænkt at lægge
nogen dybere betydning i: ,Der kommer nok i frem-
tiden en eller anden kommentator og fortæller mig,
hvad jeg egentlig har mént med det.”
Endnu den dag idag fatter jeg ikke det lille digt,
skønt jeg har gennemlæst det mangfoldige gange. Men
man kan jo tænke sig at digteren engang har sværmet
for idealer, som han. ved nærmere prøvelse måtte
kaste tilside, at han har været hildet i en efterromantik,
som hans hjerne fordømte, men som hans hjerte be-
varede en sød genklang af...)
Ibsen greb leiligheden til at advare mig for at søge
dunkelheder i hans digtning, hvor de slet ikke var til-
stede. Kritiken var i det hele taget så rede til overalt,
i hvert ord og hver handling, at ville finde dobbelt
bund, skjulte symboler, istedetfor simpelthen at holde
sig til det skrevne ord.
Og Ibsen fortalte mig flere morsomme eksempler
på, hvordan kritikerne, selv de klogeste, kan tage feil.
»Et dukkehjem" begynder som bekendt med, at
Nora kommer ind paa scenen, fulgt af et bybud, der
bærer en julegran. Nora tager portemonnæen frem og
giver bybudet, som forlanger femti øre for sit arbeide,
en hél krone, idet hun siger:
»Det er en krone, behold det hele!"
+) Senere bemærkning. Ibsen har her nærmest tænkt på golde
kunstnernaturer, der trænger til ydre, begeistrende begiven-
heder for at kunne skabe, og som når disse udebliver, synker
sammen i tomhed. Se digtet ,I billedgalleriet” !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
