Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
modige tårer. Hun og broderen snakkede sammen
— egentlig var det kun en monolog, for hun fik af
gode grunde aldrig svar på sine klager og sine spørgs-
mål. i
Graverkarlen var i dårligt humør, han vilde slet
ikke indlade sig med hende — og når hun i melan-
kolsk ekstase snuste til gamle, smuldrende dødninge-
ben, forbød han hende det strengelig. Han bad hende
tilslut om at ,respektere gravfreden", så uforskammet
var han.
Men fra den norske familie i Italien fik frøken Lona
det ene lokkebrev efter det andet. Veninden opholdt
sig nu i Rom, og kunde ikke noksom rose stadens
skønhed og dens henrivende beliggenhed. Desuden
kunde: man leve langt billigere i Italien end i Tysk-
land, skrev veninden. Og vin drak man til alle mål-
tider, den kostede slet ingen ting.
»Ja, de har let for at skrive at jeg skal komme der-
ned", tænkte frøken Lona, hos hvem reisefeberen i
stilhed vågnede, ,men hvem skal så pleie min stakkers
bror?”
Lade ham tilbage alene her i Dresden? Mellem
disse fæle tyskere, der havde taget en ublu betaling
for at synge en liden salme på hans hædersdag? —
Umuligt! — Det vilde være troløst mod ham... Og
det vilde den salige aldrig tilgive hende ...
Men tilslut overvandt lysten til forandring alle hen-
des søsterlige skrupler. Til afsked lagde hun en stor
krans af forglemmigeier på hans grav, tog sin gamle
røde kabuds på, og snart rulled den gamle falmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
