Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
skikkelse afsted i kupéen, nedover mod syden, idet
hun deklamerte for sig selv: ,Kennst du das land —"
Familien, forberedt på hendes komme, stod på per-
ronen og modtog hende med åbne arme. Men midt i
gensynets glæde hviskede frøken Lona: ,,Min bror,
min stakkers Hansemand!"
I den første tid af hendes ophold i Rom var alt her-
lighed og glæde. Hun likte så godt den milde luft, de
vakre promenader og de élskværdige mennesker.
Men snart fik hun øie for skyggesiderne. Maden var
hende usmagelig, insekterne generte hendes fine frø-
kenhud og sproget forstod hun ikke. Men fremfor alt
savnede hun en protestantisk kirke med pastor Hansen
på stolen og alle hjemmets religiøse ceremonier. Når
hun så et menneske knæle for et madonnabilled,
vendte hun sig foragtelig bort og brummede: , Hed-
ning!"
Til disse bekymringer sluttede sig den stadige tanke
på den fjerne bror.
Hendes gamle melankoli truede med at vende til-
bage. Men venindens ømme hjerte anede grunden til
hendes forandrede væsen, og en dag, da de sad for-
troligt sammen ved kaffeen, sagde hun til hende:
»Hør, snille frøken Lona, det var kanske lidt ufor-
nuftigt af os at få Deres dyrebare bror til Dresden,
for det er ikke en by, hvor et anstændigt menneske
lægger sig til ro for evigheden. Men nu vil jo De,
kære frøken Loøna, for alvor slå Dem ned her i Rom
— og hvad er så naturligere at De nu lader Deres
bror grave op igen — det er jo Deres eneste, høit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
