Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
jorden, hvor de lugted et kadaver og hun bad ham
moralisere dygtigt for graverkarlen.
Grossereren lovede alt. En måned efter kom en
stor, omhyggelig tildækket kasse, forsynet med frøken
Lonas adresse. Atter havde hun sin elskede bror hos
sig . . . Men heller ikke dennegang havde hun mod
til at åbne kisten ... Det vilde også være synd at for-
styrre broderen i hans dybe søvn...
Men da så den gamle kopist for tredie gang skulde
stedes i jorden, opstod der adskillige vanskeligheder.
Han var jo protestant — og her var man jo i et ka-
tholsk land. Frøken Lona vilde slet ikke vide af nogen
italiensk præst med vievand og krucifiks. Endelig,
efter megen møie, fik kopisten sin beskedne plads an-
vist på kirkegården ved Cestiuspyramiden, i et hjørne
for sig selv.
Frøken Lona plantede en cypres på graven, og de
varme sommereftermiddage gik hun den lange vei,
langs Tiberen, derud, gnaskende på en appelsin, idet
hun nød den klare, behagelige luft og i sit hjerte be-
klagede broderen, som slet ikke kunde se al denne
skønhed, og glæde sig over den lysende blå himmel-
hvælving. …
Kirkegården luktes ved solnedgang, og da blev et
par blodhunde slupne løs for at vogte den om natten.
En eftermiddag, da frøken Lonas madkurv var mere
end almindelig velforsynet og hendes betragtninger
over død og evighed mere dybtgående end nogensinde,
glemte hun tiden.
Klokken var næsten otte — og hun sad endnu der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
