Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
sesreise, der i hendes snevre kreds vakte samme in-
teresse som Stanleys ude i Europa...
Også hun havde sit ,, mørke fastland" at gennem-
forske...
Først reiste hun til Dresden — men da alle under-
søgelser på kirkegården dér viste sig at være unyttige,
drog hun videre til Rom. Hun har svoret på, hvad det
end skal koste, at finde sin tabte bror, og da hun har
en fin støvernæse og en gammel erfaring i at snuse
til smuldrende dødningeben, er der al udsigt til at
hendes heroiske foretagende vil lykkes.”
Historien var slut. Ibsen havde i løbet af fortællin-
gen oftere leet tilfreds på en ham eiendommelig, let
snøvlende måde.
»Det er ikke sandt", gentog fru Ibsen, men hendes
protest lød nu så svag og håbløs...
Mig havde historien moret, og om den var sand
eller opdigtet, bekymrede mig i øjeblikket ikke stort.
Der var en Per Gyntsk fantasi i den, tænkte jeg, og
det var hovedsagen.
Ibsen opdagede, at jeg havde et lidet sår på kinden.
Det var en klodset barbér, som havde skåret mig.
Ibsen smilte, da han hørte dette og fortalte så følgende
anekdote. .
En mand kom ind til en barbér i Miinchen og satte
sig netop på stolen for at få sit skæg afraget, da han
John Paulsen: Samliv med Ibsen. ii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
