Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
lagde mærke til, at der ved siden af ham stod en stor
hund, der uafbrudt betragtede ham, mens barberen
udførte sit arbeide.
Hunden gjorde ham ganske nervøs og tilslut spurgte
han barberen, hvorfor den stod der på samme pletten
og gloede på ham.
»Jo, det skal jeg sige Dem, min herre", lød svaret.
»Det stakkers dyr er vant til at opfange de kødsmuler,
som kan falde af ved barberingen.”
Igen måtte jeg le af hjertens grund. Jeg syntes jeg
så den ulykkelige mand forfærdet springe op og flygte
ud af døren.
Tilslut kom vi til at tale om uheldige rimsmede.
Ibsen, der dengang ytrede, at verseformen havde levet
sin længste tid og nu burde rent forsvinde, var dog
mere optaget af snurrige rim end nogen troede.
. Ibsen meddelte mig, at i hans ungdom var der i
Kristiania en vakker italiensk sangerinde, signora
Mercato, som gav concerter og gjorde megen lykke.
Da hun reiste, offentliggjorde en af hendes mange
beundrere et digt til hendes ære, hvori forekom føl-
gende linier:
»Vi har ikke hørt til dato
slig sang som din, oh, skønne Mercato!"
Rimet var ialfald ret originalt, tænkte jeg. — En
stund efter brød jeg op, idet jeg takkede Ibsen og frue
mange gange for den behagelige og underholdende
aften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
