Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
»Men har De da ikke hørt nyheden?" sagde den
yngste i selskabet til mig. ,,Alexander den anden er
idag bleven dræbt af en bombe — der er netop kom-
met telegram fra St. Petersburg — Verden har en
tyran mindre!"
Fra idyllen i kampagnen kom j leg her lige op i tra-
gedien .
Forskrækket hørte jeg på ham, men så — det er
underligt at tilstå det — grebes også jeg af en egen
lykkefølelse, skønt jeg godt vidste, at den dræbte kei-
ser sålangt fra at være en ,tyran", var en skikkelig
mand, der efter evne havde søgt at befordre Ruslands
frihed. Han lindrede således Finlands skæbne, og liv-
egenskabets ophævelse var jo efter sigende skeet på
hans initiativ.
Hvad var det som dengang foregik i min og de an-
dres sjæl? har jeg senere spurgt mig selv. Var det
kærlighed til det undertrykte russiske folk? Var det
et dunkelt håb om at revolutionen over keiserens lig
vilde vinde sikrere fremgang? Hvem véd det?
Kanske var det bare denne øjeblikkelige beruselse,
som næsten alle store begivenheder, der kommer plud-
seligt og uventet som et lyn, vækker hos os?
Et par dage efter denne aften hos Ibsens traf jeg i
korsoen en af deltagerne, en tør, pedantisk theolog
John Paulsen: Samliv med Ibsen. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
