Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
ophold i Rom morede sig med at tegne og modellere,
kun dilettantisme.
Ligesålidt som Goethe trængte han dybere ind i
de bildende kunsters ånd og teknik, men der er heller
ingen tvivl om, at denne midlertidige sysselsættelse
ved staffeliet har gavnet begge digtere på deres spe-
cielle område.
I sine samtaler med Eckermann indrømmer Goethe,
at han ikke havde noget talent for den bildende kunst,
og dog beklagede han ikke den tid, han havde an-
vendt på at tegne — for han havde vundet i indsigt.
Det er den fordel, mener han, som vi kan uddrage af
hver falsk tendens. ,Den, som uden tilstrækkeligt
talent uddanner sig i musik, bliver vistnok aldrig
nogen mester, men han vil dog lære at anerkende
og skatte det, som mesteren har frembragt".
Og Ibsens ,gøglende drøm" havde også lært ham
adskilligt; den blev til vinding for hans digtning. Han
har lært at se, han har fået øje for de store, klare
liniers skønhed og for det udfyldende perspektiv, der
over forgrundens realiteter peger ud mod uendelig-
heden....
Men hjemme i Norge glemte man ikke, at Ibsen
engang, inden han blev den verdensberømte digter,
havde syslet med pensel og farver.
Sommeren 1873 tilbragte Ibsen i Wien, hvor han
ved verdensudstillingen det år blev valgt til officiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
