Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
bliver ofte snydt af de listige italienere. I Rom gives
der hele fabriker, har man fortalt mig, hvor man
ganske offentligt, uden at bryde sig om kritiken og
snakket, beskæftiger sig med at eftergøre gamle
broncer, malerier og buster for siden at afhænde dem
til de lettroende turister. —
Ofte, når jeg vandrede om i udlandets gallerier,
tænkte jeg pludselig på Ibsen og på den passion for
malerkunsten, der engang havde fyldt hans liv og
truet med at give det en anden retning.
Alene i galleriets højtidelige stilhed, omgivet af
mesterværker, der levede og talte til mig, følte jeg mig
så lykkelig . . . Hverdagen var stængt ude, skønheds-
drømmen begyndte . .. Mit sind fyldtes efterhånden
af en vidunderlig ro, en religiøs andagt, som jeg sjel-
den eller aldrig har kendt i nogetgudindviettempel . ..
At Ibsen engang har været fortrolig med en lig-
nende stemning ved sine ungdoms besøg i kunstens
lyse sale — ja, at han har været dybere grebet end
nogen af os andre — fremgår tydeligt af en af hans
mindre kendte sonetter, hvormed jeg vil slutte denne
lille skitse:
»Jeg stod en morgenstund i galleriet
og drak begeistring af den rige kilde,
som kunstens høie fædre havde viet
til uforkrænkligt liv med hænder milde.
Hvor er ei siælen let og sindet stille!
Det er som alle storme havde tiet,
det er som alle bølger havde biet
i deres flugt og blidt mod stranden trille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
