Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
interesserte hende mest, og at Ibsen da har modtaget
mange vækkende og frugtbare impulser.
Fru Collett mindedes ofte hint mærkelige Dresde-
nerbesøg. Hun opdagede jo straks, at Ibsen endnu
ikke var den ,kvindens ridder", som hun at dømme
efter skildringen af ,,Hjørdis" havde forestillet sig —
og hun fandt ham i mange stykker gammeldags.
Ibsen søgte således, fortalte fru Collett mig, at
stænge damerne som ringere, for logisk tænkning
mindre anlagte væsener, ud af en alvorlig diskussion,
hvad der undrede hende meget. Han vilde egentlig
kun disputere med mænd. —
Da jeg senere traf Ibsen i Miinchen, gjorde jeg den
samme iagttagelse. Hans beundring for kvinden var
endnu, trods al påvirkning, ret platonisk. Hvis han
således havde valget mellem at tale med en dame,
der tilmed var høitbegavet, og et ganske almindeligt
mandfolk, foretrak han, måske dog af mageligheds-
hensyn, den sistes selskab. —
I mine ,,Erindringer" har jeg berørt Ibsens forhold
til kvindesagen: ’
»Omslaget i Ibsens sind skyldes efter min mening
to sjeldne kvinder, der begge stod ham nær, hans
hustru og hendes gode veninde, fru Collett.
For fru Ibsen har det første møde med fru Collett
— det var nok i Dresden i 60årene —- havt en afgø-
rende betydning.
Med al sin begavelse og fordomsfrihed var fru Iben
— præstedatteren fra den ortodokse norske småby.
Hendes livsanskuelse trængte til på flere vigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
