Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
egentlig mener om kvinden og den plads, man bør
indrømme hende.
Sommeren 1885 — altså på det ideer da Ibsen
går svanger med ,,Rosmersholm" og dets , Adelsmen-
nesker" — besøger han Trondhjem, hvor han holder
en betydningsfuld tale til arbeiderne, der har bragt
ham sin hyldest.
Efter at have udtrykt sin beklagelse over, at hos
os de individuelle rettigheder ikke er således betryg-
gede, som han ventede, og at den enkelte ikke er ind-
rømmet hverken troesfrihed eller ytringsfrihed uden-
for en vilkårlig fastsat grænse, siger han:
»Her er altså endnu meget at gøre, før vi kan siges
at have nået frem til virkelig frihed. Men jeg frygter
for, at vort nuværende demokrati ikke vil magte
at løse de opgaver. Der må komme et adeligt ele-
ment ind i vort statsliv, i vor repræsentation og i vor
presse”.
Og dette , adelige element" vil efter Ibsens mening
kvinden og arbeideren i første række være med at
skabe. For han fortsætter således:
»Jeg tænker naturligvis ikke på Fødeslene og
heller ikke på pengenes, ikke på evnernes eller
begavelsens. Men jeg tænker på karakterens adel.
Den alene er det, som kan frigøre os.
Dette adelskab, som jeg håber, at vort folk må for-
lenes med, det vil komme til os fra to grupper, som
endnu ikke har taget nogen ubodelig skade under
partitrykket. Det vil komme til os med vore kvinder
og med vore arbeidere.
11"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
