Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Den omformning af samfundsforholdene, som nu
forberedes ude i Europa, den beskæftiger sig væsent-
lig med arbeideren og med kvindens fremtidige stil-
ling.
Den er det, jeg håber og venter på, og den vil jeg
virke for og skal jeg virke for hele mit liv, alt hvad
jeg kan".
I 1898 — tretten år senere — holdt Ibsen ved den
fest, som norsk kvindesagsforening i Kristiania gav
for ham, en anden tale, der vel er værd at mindes.
Den røber, at Ibsens anskuelse af kvinden er under-
gået en forandring siden han skrev ,,Et dukkehjem”,
modnet som den nu er af tid og erfaring.
Ibsen sluttede nemlig sin tale således:
»For mig har det altid stået som en opgave at løfte
landet og give folket et højere stade. Under dette gør
sig to faktorer gældende: det står til mødrene ved
anstrengt og langsomt arbejde at vække en bevidst
følelse af kultur og disciplin. Dette må skabes i
menneskene, før man kan hæve folket videre. Det er
kvinderne, som skal løse menneskespørgsmålet. Som
mødre skal de det. Og kun da kan de det. Heri ligger
en stor opgave for kvinderne.”
I denne opsigtsvækkende tale tog Ibsen ligesom
den forvildede ,, Nora" ved hånden og førte hende fra
alle udflugter i det blå, tilbage til hjemmet, til mode-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
