Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Han kan ufrivillig røbe sig ved altid i samtalen at
vende tilbage til et og samme emne, som han ønsker
belyst fra alle sider, pro og contra ....”) En anden
sag er det, når manuskriptet først er færdigt. — Så
får jog lov at læse det — jeg alene.”
Ibsens angst for at man skulde opdage, hvad han
i øjeblikket digtede på, var så stor, at den let kunde
få et komisk skær over sig...
En sommer reiste fru Ibsen og Sigurd sammen
med ham på jernbanen. Ibsen skrev netop på et nyt
skuespil, men hverken fruen eller sønnen anede,
hvad det handlede om . .. Naturligvis var de begge
meget nysgerrige ... Så hændte det, at Ibsen ved et
stoppested forlod kupéen, men idet han gik ud, tabte
han et lidet stykke papir. — Fruen tog det op og
undersøgte det nøjere. På papiret stod skrevet: ,Dok-
toren siger — —’". Ikke andet.
Fruen viste det smilende til Sigurd og sagde: ,,Nu
skal vi drille Ibsen lidt, når han kommer tilbage .
Han vil bli ganske forskrækket, når han mærker, | at
vi ved noget om stykket.”
Da Ibsen så trådte ind i kupéen, betragtede fruen
ham skælmsk og endelig sagde hun: , Hvad er det
for en doktor, der optræder i dit nye skuespil? Den
mand får vist mange interessante ting at sige?
+) Ibsen har en forunderlig evne til, når han forbereder sig til
at udføre et drama, da at lede samtalen ind på emner, der
kunne give ham stof til karakterstudier, hvorved endog hele
replikker kunne falde, der kan benyttes”, siger Dietrichson i
»Svundne tider".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
