Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
der var egen for Ibsen. Den ene morsomme anékdot
dukkede op i hans erindring efter den anden.
Vinje var genial, sagde Ibsen, men utrolig uvorren
og kynisk, og det beste, han havde skrevet (mon det
ikke var noget om landets klosetvæsen?) kunde der-
for ikke trykkes på grund af dets kynisme.”)
Af Ibsens mange historier om Vinje husker jeg især
denne om ,huset".
Vinje, der var naiv og uerfaren, kom en kvæld fra
landet ind til byen, hvor han søgte efter et passende
logis. Han standsede flere af de forbigående og spurgte
om de ikke kunde sige ham, hvor han kunde få ,,hus”.
»Jo, du skal nok få hus, vennen min,” sagde en
skøier til ham. ,Følg du bare med mig!"
Vinje gik troskyldig med skøieren, der førte ham
ind i en mørk sidegade og viste ham en afsideslig-
gende gård med skodder for vinduerne, hvorfra der
lød sang og skrålen ud i natten. Vinje bankede på og
blev modtaget af en flok unge, glade , kvindfolk" med
smil og åbne arme. Nogen vært lod der ikke til at
være. .
Da vennerne dagen efter spurgte Vinje, hvor han
boede, og han nøie opgav sin adresse, lo vennerne
godt og rådede ham straks til at forlade stedet. Vistnok
havde han fundet hus, men huset var desværre af de
»berygtede".
Men Vinje vilde slet ikke høre på det øre.
+) »Ei hver, som ynder at håndtere sølen,
må derfor tro sig ligemand med ,Dølen”, .
siger Ibsen etsteds i sine værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
