Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
gang, hun var sammen med den mand, der ved sin
ungdomskærlighed til hende, skulde gribe ind i hen-
des liv og ved sine digte til hende knytte hendes navn
til literaturhistorien.
. Da man endelig havde nået Ulrikkens top, lod man
hvilen falde på sig, idet man beundrede den stor-
slagne udsigt.
I den solklare maidag havde man det frieste syn
udover. Foran dem lå den. brede Bergensdal, veks-
lende og broget, som et rigtbroderet tæppe, længere
ud fjorden ; mod vest blånede havet med den grå skær-
gård, og på den anden side, ind mod land, så man
sneklædte fjelde, først og fremmest Folgefonden i al
sin blændende hvidhed ...
Den medbragte niste blev nu udpakket og vin-
flaskerne blev trukket op. Da den første hunger var
stillet, svang de lyriske bergensere glassene og ud-
bragte den ene skål efter den anden, for fødebyen,
for ,gamle Ulrikken" og for de tilstedeværende da-
mer, der så tappert havde délt fodvandringens møie
med dem. Naturligvis glemte man ikke at synge den
ovennævnte nationalsang: ,Jeg tog min nystemte ci-
thar i hænde", og de tyske musikere, der var aldeles
henrykte over vort lands naturskønhed, fik frem sine
instrumenter og gav sin begeistring luft i toner, der
klang så sælsomt deroppe i fjeldviddens stilhed... .
Ibsen var påfaldende taus. Selv hvor han følte sig
fuldt ud lykkelig som i dette øjeblik, fandt han ikke
altid det ord, der løste stemningen ... Han havde
en skyhed for at åbne sit indre — denne skyhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>