Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
i en vindueskarm slog imod mig en krydret duft, der
mindede om vanille.
Ibsens livsdrama gled i store drag forbi mig....
Men her i Årizzia var dramaets vendepunkt, her blev
han sig selv, blev klar på sin begavelse og den ånds-
magt han sad inde med .... Det var her han fuld-
endte , Brand", hvis udgivelse som med et trylleslag
forandrede hans skæbne .. .. Fra den dag rullede
hans liv frem som et maiestætisk seierstog med ryets
glans og alle de materielle fordele, som det store ry
giver.
Og Ibsen var her i Arizzia så oplagt til arbeide
som få andre steder. Der var heller ingen selskabe-
lighed, ingen fremmede, som forstyrrede ham, fortalte
han selv i et brev til Bjørnson, og hans eneste lek-
ture var biblen.
Trods den kvælende sommervarme skrev han næ-
sten hele dagen, både formiddag og eftermiddag —
en lykkelig inspiration gik hånd i hånd med den stærke
arbeidslyst.
»! denne tid", siger i ,Svundne tider" Lorentz
Dietrichson, ,stod Ibsen gerne op kl. 4 om morgenen
og streifede, før dagens solhede begyndte, om i sko-
gene eller i den store Chigiske park; når solen så
steg højere på himlen, satte han sig til sit arbeids-
bord, hvor han da sågodtsom uafbrudt arbeidede til
dagen heldede, og om aftnerne sad han gerne og nød
køligheden på den store trappe foran kirken.”
Og mens Ibsen skrev i sit ansigts sved, nød han
tilværelsen, der ligesom slog ud i blomst for ham...
John Paulsen: Samliv med Ibsen. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
