Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
havde været sammen i selskab, skrev digtet , Borte",
måske det stemningsrigeste af alle Ibsens digte, og
som slutter med disse sørgmodige linier:
»Det var en fest kun
før natten den sorte.
Hun var en gæst kun
— og nu er hun borte.”
Det var imidlertid blevet aften . . . Solen holdt på
at gå ned. Kampagnen hylledes som i et farvet slør,
mens havet trådte lysende frem, ligen gylden stribe .….
Jeg forlod byen og gik ned ad landeveien, som
førte til Genzano. Her var deiligt at vandre . . . Luf-
ten var fuld af vellugt og dog så frisk at indånde … .
Ved veikanten stod usædvanlig store violette anemo-
ner og dannede som buketter i det grønne, og mit
hoved skyggedes af de gamle elmetræer . . .
Så vendte jeg om — det var tid at tænke på til-
bageturen — og gik til afsked ind i palazzo Chigis
have.
Her var så stille og fredeligt — en liden drømme-
plet. Solens siste stråle traf en vild rosenhæk, der
pludselig blussede op og blev som purpur, de fløiels-
mørke cypresser bøiede sig andægtigt som for usyn-
lige magter, mens kirkeklokkerne ringede dæmpet til
Ave Maria...
Alt stemte sindet til vemod — alt hviskede farvel …
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
