Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirket Kapitel.
Frida var imidlertid ikke gaaet op paa sit Bæ-
relse, men havde listet sig ud paa Verandaen, hvor
hun netop kom tidsnok for at se Konrad spadsere
ned igjennem den rimfrosne Alle. Han vendte sig
engang og saa mod Villaen uden at opdage hende.
Hun raabte sagte paa hans Navn og for i næste
Sekund sammen, bange for at han kunde have hørt
hende. Hvilke faste og dog elastiske Skridt! Sneen
knirkede under hans Fødder og hans Skygge flagrede
blaalig henover den hvide Vej. Grinden faldt igjen
efter ham; hun blev endnu siddende der og stirrede
drømmende ud .i den smukke Vinterkvæld. Hun var
saa varm, saa bevæget just nu, at hun slet ikke
mærkede til Kulden. Hvor den isbelagte Fjord der-
nede straalede i Maaneskinnet! Fra Lyset i Hytten
paa den anden Bred kastedes en rød Lyssøjle ud
over den. Et Par Smaagutter øvede sig i at løbe
paa Skøiter. De snublede og lo, lo og snublede
ligesom smaa Nisser, der staar, snart paa Hovedet,
« - snart paa Benene. De kaade Skrig og Raab hørtes
« . saa tydeligt. Ogsaa hun lo, inde i sin lyse, lette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
