Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
»Jeg bryr mig ikke en Døjt om Snakket, Tante!
Naar man ikke gjør noget Ondt, hvad skal man da
bryde sig om Folks Sladder? Der er forresten
Ingen, som ser mig! Der er bare nogle Børn paa
Jsen nu. Tante, min egen, kjære, søde, snillesTante,
du kan ikke være vredfpaa mig, vel? Du ved, Far
bad paa det Sidste om, at du maatte være god
mod mig. Og det er du ogsaa, god og kjærlig som
Dagen er lang.« Og hun slyngede Armen om
Tantens Hals, og hun kvalte enhver Modstand ved
at bedække Tantens rynkede Ansigt med Kys og
ved at lægge sin bløde Haand over hendes Mund,
og førend den Gamle rigtig kom sig af Overrump-
lingen, var hendes lille Vildkat af Niece allerede
nde i Entreen, hvor hun i Farten foruden sine egne
Skøjter ogsaa tog Kristianes. Derfra i et Sprang·
ned Trappen, som en Vind gjennem Alleen og ned
Atil Fjæreii.
Pustende af Løbet betraadte hun Isen, satte
sig paa en af de smaa Holmer og bandt Skøjterne
paa. Kristianes gjemte hun mellem nogle Stene. —
Hun var færdig og prøvede det første Løb.« Skøj-
terne sad udmærket, Jsen var ubrngt og god. Hun
gjemte de smaa Hænder i Mufer og husch, huschl—
for hun som et Lyn henover den blinkende, staal-
blanke Grund. Hvor Hjertet brusede, hvor Kinderne
brandt! Hun syntes, hun havde Vinger, Livet pul-
serede dobbelt i hendes Aarer. Friheden og Frisk-
heden strøg hende som en varm, piblende Strøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
