Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
»Jkke dengang!« pustede hun med drillende Trods
og var atter et Stykke fremfor ham. Omsider blev
hendes Bevægelser langsommere og langsommere,
hendes Aandedrag stønnende, hun dalede som en
vingeskndt Fugl og følte, at hun i næste Øieblik
maatte give tabt, idet hun med en sælsom,»just ikke-
ubehagelig Følelse tænkte paa Overgivelsen. Da
slog han i samme Stund- sin-stærke Armomkring
hende, løftede hende op, som om han havde erobret .
hende gjennem tusende Kampe, medens han jublede:
»Nu har jeg Dem og nu slipper jeg Dem aldrig
mere!"
Hendes Hoved sank i Sekundet ned mod hans
brede, stærkt- bankende Bryst. Hun lukkede Øjnene.
Hun var saa dødelig, saa salig svimmel. Hun vidste
jo, at dette var mere end Øieblikkets Leg, at det
var det ydre Symbol paa Hjertets Hengivelse; thi
nu følte hun som aldrig før, at hun elskede ham.
Hun trak sig pludselig ud as hans Arme og
susede langt fra ham.
»Jeg er saa træt og mat! Lad os mindre lang-
somt," bad hun svagt, da han indhentede hende.«
,,Mine Fødder brænder under mig.«
»Tag mig i Haandeic, saa gaar det lettere!«
— Som to Børn for de stille videre, Haand iHaand
Ingen as dem talte.
« »kaæld savner De ikke Bosporus, hvad?«
spurgte han omsider, forunderligt mildt og dæmpet,
idet hans funklende Oje hævede sig mod Stjernerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
