Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Hun svarede kun med et taust Tryk af den
varme Hatind.
Lykke uden Formaal, Sange uden Ord! Hvor
Ordet tilslut oftest dølger, hvad det dog saa gjerne
vilde sige!
Huii vaklede; hendes ene Skojte havde løsnet
sig. Han skulde knytte den fastere. Hnii fatte sig
ned paa Skjæret og strakte imod ham, der kavaller:
mæssig laa paa Knæ foran hende, sin lille, høj-
vristede Fod. Men han blev aldrig færdig med
dette tilsyneladende saa lette Arbejde! Hendes Aande
strøg over hans Ansigt tilligemed Duften af hendes
løsrevne Lokker. ,,Nej, hvor De er klodset,« lo
hun og bøjede sig fremover, hvorved hendes varme
Kind flygtigt berørte hans Pande, »jeg skal selv
hjælpe mig. De kan jo ikke « og en to tre var Ska-
den repareret
Han tog atter hendes Haand. De sejlede atter
videre. ’
»Husker De det sidste Børnebal, vi var sammen?«
spurgte hun.
»Aaja da! Vi var forresten begge voxne paa
en Vis. « ( ’
»Jeg var bare fjorte11 Aar. Men De var alle-
rede Kadet Aa, jeg husker saa nøje Deres blaa
Klæder og den blanke Dolk, De bar ved Siden!«
»Og jeg Deres hvide Kjole med røde Blomster
i! De var faa dejlig i den! — Og saa gav De
mig Ringen i Cotillonen·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
