Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
»Gaa ud, kjære Kristiane,« bad Modere11, »lad
mig faa tale alene med Fridal«
De var ene.
»Der ser du, Barn-« sukkede Fru Skjold hoved-
rystende, »haode jeg nu ikke Ret? Det nytter ikke
at foragte»Verden«. Den hævner sig snart nok . ..
Men tag dig det ikke saa nær,« tilføiede hun i en
rigtig kjærlig Tone, da Frida fremdeles skjulte sit
Ansigt i begge sine Hænder. »J min Angst for dig
overdrev jeg maaske Faren? Alt vil endnu blive
godt. Idag eller imorgen kommer sandsynligvis Ørn
ud til os, spørger høitideligt efter Tante Marie,
hvem han da forlegen fortæller, at han ikke kan leve
uden en vis liden Frida og at han herved giver sig
den Ære at anholde om hendes Haand.«- Hun
smilte skjælmsk. »Og naar J saa Dagen efter For-
lovelsen, Arm i Arm, spadsere gjennem Gaderne-
stopper JMunden paa enhver Sladd.ermund, endog
paa den fæle Marthe Frik· Thi han elsker dig,
ikke sandt?« spurgte hun med Munden til Fridas
Øre, idet hun lagde Armen om hendes Liv. Den
moderlige Mentor var nu ganske forsvunden.
»Jeg tror det,« stammede Frida. ·
»Nu slipper jeg dig aldrig mere... Var det
ikke saa, han sagde, da h«an omsider fangede dig?
Det er jo dejligtl Det betyder meget i hans Mund-
en hel Erklæring . . . Og saa slang han jo et Finger- - —
kys op mod Vinduet...« »
»Men·« om han ikke kom... hverken idag
4-!-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
