Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
han? Hvad drømte han om?«« Han vidste det ikke-
selv. Hun elskede jo Ørn, det lyste ud as hvert
Blik, hver Mine; det manifesterede sig i de mest
ubesindige Handlinger. Kunde han endnu nære
Haab efter Gaarskvælden·s Begivenhed, den han
naturligvis kjendte ligesom hele Byen. Var Ørn
ogsaa værdig en Kjærlighed som hendes? Han var
elskværdig, men svag som alle Elskværdige. Ja,
han haabede endnu! Det kunde ikke dølges. Han
haabede med Elskerens sangvinske «Tro paa noget
Uventet, Uberegneligt, Mirakulost Saalænge der
er Liv, er der Haab! Og Frida kom ham altid saa
venlig imøde. »
. Det gjorde hun ogsaa dennegang; men om
Gaarskvælden talte de som efter fælles Overens-
komst ikke et Ord.
Det var i Tusmørket. Kristiane var paa sit
Værelse, Tanteit sad i Sofaen og strikkede, Frida
spillede -dæmpet en af Vinges Yndlingssange, og
Vinge, et Rov for tusinde dristige Drømme, sad ved
Vinduet, sværmerisk alvorlig som enng Pige. O,
at eje hende, at være sammen med hende stedse, at
høre hende i sit eget, hans og hendes Hjem, spille
for ham disse bevægede Mol-Akkorder om Kvælde·n,
medens han, den arbejdstrætte, glade Ægtefælle
sad lyttende ved Siden ligesom nu, og da midt i
sin Lhkkes Sikkerhed erindrede en ængstelig Vemods-
kvæld som denne! Det var en Dram, der nærmede
sig Himlen! - -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
