Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—93
skulde ægte hinanden. Og denne Tanke var heller
ikke ham fremmed-. Man havde hvisket ham den i
Øret fra han var Confirmand, og Fredrikke viste
ham en Tillid, som var han hende en Broder —
eller noget endnu mere.
Frida sang som en Lærke, da hun erfarede
Konrads Helbredelse. Hun omfavnede Tanten, sor-
ærede hver af Tjenestepigerne en liden Gave og
iførte sig selv en lys, luftig Kjole.
«Men den passer ikke nu, Barn,« sagde Tanten
belærende, ,,du maa vente med den til Vaaren.«
— ,,Aa, det er det Samme,« nynnede Frida, ,,vi
stunder jo alt til April. Der ligger ligesom Vaar
L.uften Se bare, hvor Himlen er blaa! Og
ved du ikke, at Kristiane idag i Haven har fundet
« en heltuds sprungen Anemone?«
Hun havde igjen det dybe Smikehur i Kinden «
og den morgensriske Glands i Øjet. Al Mathed
var ligesom stroget af hende. Ja, der laa »Vaar
i Luftenl«
Hun kastede Fløjelsmantillen over Skulderen,
satte den hvide, med de purpurrøde Bær smykkede
Hat kjækt paa Hovedet og dandsede med lette Skridt
ned igjennem Alleen. Det var Onsdag Middag.
Ved denne Tid spillede det militcere Musikkorps paa
Byens Torv og forsamlede hele Beaumonden. Did
gik ogs saa hun
Mait stak Hovedeme sammen, man hviskede og
tiskede, Spraderne brugte sine Lorgnetter og Damerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
