Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
et saa blussende og vaarligt Skær over Have11, at
man glemte dens Fattigdom og de trinde·Ammer,
Græsplainerne fik dobbelt grøn Farve, og en liden
Fugl i Aspetræet vaagnede af sin Blund, begyndte-
at røre Næbet og med sløjtende Toner at prise
den solvarme Vaars Komme.
. ,,Lad os gaa ud igjen,« sagde Frida, efterat
hun havde ladet sit Blik hurtigt og prøvende glide
henover hver enkelt Spadsergjænger. ,,Nej, lad os
blive,« hviskede hun i det Samme. ,,Her skinner
dog Solen varmest.« Haveporten blev nemlig
aabnet, og en Herre, ledsagende to Damer, traadte
langsomt ind.
,,Hvorsor standser De?«« spurgte Vinge, som
intet opdagede. ,,Er De træt?«
,,Turen har virkelig angrebet mig en Smule.
Taa jeg tage Deres Arm?« sagde hun ind-
smigrende, men med sænket Blik. Og hun smilte
«paanyl
Han bød hende den og gik som i en Drøm.
Den ,,store Sorg« syntes nu at ville vende sig om
for ham til en ,,stor Glæde-A Fridas Opførsel i
de sidste Dage gav al Grund til at bringe hans-
Hjertte og Hjerte i et srydefuldt Vilderede. Hun
havde maaske igrunden aldrig elsket Ørn. Det
havde maaske kun været en barnlig Forliebelse i
Uniformen. «
Hun rev ham snart ud af hans Fantasier.
Huii passiarede usædvanlig høit og livligt og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
