Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
under hendes fornemme Næse. Siden brød Stormen
løs: De skulde ikke holde paa ham, han var nu
Gudskelov frisk, dem skyldte han ingen Forbindtlig-
hed. De vilde rigtignok savne ham lidt, baade hun
og den stakkels Fredrikke, siden de nu havde plejet
ham i lange Uger, men det skulde ikke han bryde
sig om, naar Skjolds ordincere Familie.var ham
saameget kjærere etc. — Ved nu at se Frida og
Vinge fortrolig sammen, sik Bysogdinden Vand paa
sin Mølle. ,,Der ser man Arten,« sagde hun til
Datteren, kroende sig, ,,nu er det den stakkels Vinge,
hun sætter Limstangen ud for,« og til Ørn sagde
hun siden ondskabsfuldt: »Mon de To var sor-
lovede? De saa saainderlig lykkelig ud. Herregudl«
— Ørn bed sig i Læben og slængte fra sig den
nys tændte Cigar. Han vidste ikke, hvad han
skulde tro. ·
Kvælden kom. Fridas Stolthed, der havde
holdt hende oppe om Dagen, sank nu med Solen;
Smerten og Savnet kom forøget tilbage. Hun
undgik Tankens Blik. Det var hende som en stille
Bebrejdelse over at han ikke kom. Som om hun
kunde hjælpe det! Morgenen efter spurgte hun
Pigen, om der ikke var Brev til hende. Nej! Hun
vendte sig bort og skjulte sine Taarer. Hun havde
ventet, at han vilde have skrevet, for ihvertfald at
fordre en Forklaring om Gaarsdagen. Det skulde
være et Brev, fuldt af Kjærlighedens Smil og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
