Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
svang hun ikke den perlebesatte Vifte! Og hvilket
mildt, barnegodt Smil ejede huit ikke, og hvor ægte
tvindelig var ikke enhver af hendes livlige Be-
vægelser! De blandt Publikum, der af de ver-
serendes Rygter om »Sjødronningen« havde lavet sig
et emanciperet Fabeldyr, blev iaften behagelig over-
raskede. J sin farverige Dragt, med sin blussende
Teint, sine straalende Øine og Lokker, lyste hun som
en sydlandsk Rose mellem alle disse hvide Lillier,
de blege, lyshaarede Damer, der i ærbare sorte
Kjoler fyldte Logeraden. Man saa tilslut ligesaa-
meget paa hende som paa Skuespiller
»Opdager De mange Bekjendte?« spurgte hun
Vinge, der i Mellemakten flittigt brugte sin Kikkert.
»Jkke mange! Der er Fru Assessorinden! Ja,
og se der! Ligeoverfor os sidder jo Ørn og Fredrikke.
Og der er ogsaa Byfogden med Frue.«
Fridas hede Ansigt forsvandt næsten bag Viften.
Hun taalte ikke —at· se op. Hun havde jo forsket
efter ham hele Akten, uden at faa Øie paa ham.
,,Hvor Ørti ser kler ud ikvæld! Men det er
maaske det matte Gaslys, som giver ham denne
gulblege Farve. Nu ser han mod os! Skal vi
ikke hilse?«
Frida lod som om hun var ganske optaget af ·
Musiken og nikkede efter Takten, men hun mærkede
dog, at Vinge bøiede Hovedet med en let, noget
triumferende Mine-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
