Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»A-
f-.
115
Pludselig -bøjede hun fig hen mod Vinges Øie
og hviskede noget til ham. Det var en raillerende
Bemærkning over Madam Tapps Spil. Vinge ,
fandt den træffende og lo ugenert. Hun gik smilende
videre i sin skaanselsløse Kritik. Han lo lsendnu
høiere Frida havde aldrig været saa vittig som
ikvæld.
Hun keg forsigtig over sin Vifte. Jo, Om
iagttog dem, baade deres Smil og hviskende For-
trolighed. Han hørte slet ikke paa Fredrikkes god-
modige Passiar. ·
Hvad mon han troede om hende? Led han?
O, ikke dybere end hun, hvis Hjerte under Glædens
falske Flag segnede om med et vildt Klageskrig.
Spillet ændsede hun ikke mere. Herr Gornitska,
der gjengav Rollen over Forventning, og som
høstede stærk Applaus, ofrede hun ikke en Tanke.
Hun betragtede i Smug, halvt skjult af Viften, Ørn,
der tilsyneladende var stærkt optaget af, hvad der
foregik paa Scenen. Engang mødtes dog deres
Øine. O, hvilken Sorg og Uro i dette ædle,
spørgende Blik! Desdemona sang idetsamme sin
tungsindige Vise, og det var Frida, som om hendes
egen Klage fik Udtryk i disse Toner. Længslen,
næret af Musikens Rhytmer, steg høiere end nogen-
sinde. Hjertet hulkede i hendes Bryst. Det var
som om usynlige Magter vilde drage hende gjennem
Luften for at slynge hende ydmyg og bedende for
hans Fødder
sti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
