Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
og bedet om deres- Samtykke. Den haarde Moder
havde gjort megen Modstand. Frida var saa simpel
fet, Faderen derimod, godmodig og føjelig, ind-
vilgede, især da han erfarede, at Frida ikke ganske
var blottet for Formue. Jngen af dem havde
Hjerte til at gjø1«e »Jnliusmand« ulykkelig. Maaske
Forlovelsen kunde deklareres samme Kvæld? Lykken
hjælper den Dristigel
Nu søgte han efter den forsvundne Frida.
Hvor kunde hun være bleven af? I sin Jageti
efter hende stødte han paa Kristiane. Huii sad
stum,- bleg og ubemærket ved sin Moder-:- Side.
Og dog var hun yndigere iaften end nogensinde,
men hendes Skjønhed var ikke af denne robuste,
iøjnefaldende Slags, der fængsler de unge Bal-
kavalerer. Deri tunge violette Silke fremhævede
endnu mere Ansigtets plastiske Bleghed, de fine Træk,
hvorover den dulgte Kummer lagde sit Vemod«sskjær.
Vinge standsede og slog sig for Panden. Han
erindrede, at han havde budt Kristiane op til sidste
Lancers, men glemte hende og alt over Frida.
»Har De Syndsforladelfe for en Bodfærdig,·
saa kom strax med den,« raabte han med en tragi-
komisk Gebærde » Dine Pligter som Vært gjør mig
ganske fortumlet. Nej, jeg kan ikke tilgive mig selv,
at jeg har ladet Dem vente, Frøke11 Kristiane.«
,,Jeg har ikke ventet, jeg er hørt op dermed,«
svarede hun stille med et melankolsk Smil. Siite »
dybe Ord fattede hun bedst selv. s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
