Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
til sit Bryst og holdt hende fast ind til sig, som om
han aldrig vilde slippe hende.
»Min Hustrit min Stolthed . . . min
Glæde,« stammede han, voldsomt bevæget, idet han
kyssede den vaade Kind, »hvor disse Taarer svier
paa min Sjæl . . . Men hvor kan du endnu tvivle?
Dig og kun dig! Eneste, første og sidste Kjærlighed!
Hvad bryder jeg mig om Sladderbyen? J min
Feberfantasi har jeg kun udbredt Armene efter dig
og kun kaldt paa dit Navn. Din Stemme forfulgte
mig i Sygdommen som en lokkende Melodi, dine
søde, sorte Øjne glimrede for mig som utallige
Stjerner. Havde du faaet sidde ved min Seng og
pleje mig, havde jeg været rask for længe siden.
Men jeg forstaar dig .. . Skrækken sidder dig endnu
iBlodet. Du har hørt alle disse hvislende Tunger,
og du er bleven ræd. O, ejede jeg et stolt Skil)
som din Faders, istedetfor at jeg blot er en fattig
Officer, faa førte jeg dig strax bort fra denne smaa-
lige Smaaby, der da kunde tære paa sig selv. Saa
skulde vi sejle sammen over det blaa, bølgende
Hav, du og jeg, du skulde igjen vugges paa dit
falte Element, den friske Storm skulde stryge væk
« alle vore Bekymringer, og vi skulde svælge iSynet
af alt det Fremmede og Herlige, som de fjerne
. Lande byder. Vi skulde være fri som den Sjø, der —
bar os, og du skulde staa i Skibets Stavn som
dets gode Fylgje.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
