Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
De aabnede hele sin Sjæl for hinanden. Hun
forklarede ham alt, sin Sorg, sin Længsel, sit uheldige
Sygebesog, sin Tvivl og sit Letsind, hvorledes hun
»vilde drille« ham med Vinge, og med Kjærlighedens
sælsomme Tilbojelighed til at ydmyge sig for at
have den Nydelse at erholde Kjærlighedens stedse
redebonne Tilgivelse, gjorde hun sig dobbelt saa
strafskyldig som him var. — Og han gjorde rigelig
Gjengjæld. Han kyssede hende med forøget Inder-
lighed, da hun fortalte ham om Blomsten i Salme-
bogen, som hun havde vist ham, og saa skildrede
han hende Byfogdindens ejendommelige Karakter og
den tvungne, usande Stilling, han indtog i-Huset,
og som havde gjort ham enhver Nærmelse til Frida
umulig. Meti det skulde snart blive anderledes-,
mente han, og havde ikke nok af Selvbebrejdelser
for sit Vankelmod.
Da deres Fortroligheds Strøm flød bedst, raslede
Damaskestceppet og Fru Skjold keg forsigtig ind
rmed en meget bekymret Mine-.
»Saa du er her, Frida? Vi har søgt efter dig
·—alle Stederl« — Hiin traadte nærmere, fik Øje paa
Ørn, og slap som sædvanlig Mentorrollen, for at
følge Hjertets varme Trang. »Endeligl« raabte
hun glædestraalende, hun saa jo, at de stod Haand
i Haand. »Gud velsigne Jer Børn! Dette var
dejligtl Men kom blot freni af Jert Skjul, ellers
vækker J almindelig Opmærksomhed«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
