Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Han bød den sky, blussende Frida Armen, slog
Gardinet tilside, og trodsende alle kontrollerende
—Spionblikke, traadte han stolt ind i Salen, hvor
Valsen var i fuld Gang. Han bukkede for Frida
og i næste Stund svævede de som det lykkeligste
Par henover Gulvet. Og hun, som ikke kunde
danse! Med hvilken jomfruelig Ynde lod hun sig
ikke føre af ham! Hvor graciøst vuggedes ikke
hendes slanke Form efter Danserhytmens Bølge-
takt! Den svulmende Mund aabnede sig som til et
Kys, Øiet var halvt lukket, lig en mat Stjerneblomst,
og hendes Hoved hvilede næsten mod hans Skulder.
Og med hvilken straalende Selvejerfølelse, og tillige
med hvilken fin, beskyttende Ridderlighed bøjede han
sig ikke ned mod sin egen, kjække Sjodronning!
Hvor trygt og ømt hvilede ikke hans Arm om
hendes Liv! Her behøvedes sandelig ingen Herold
for at udbasune to glade Hjerters Hemmelighed,
den lyste ud af hvert Øiekast, hver Bevægelse, og
lod det dømmende Dametribunal faa travlt med
Kommentarer Det ene Par efter det andet trættedes
og holdt op. De To dansede fremdeles, ivrigere
og ivrigere; baaret af Tonerne, vugget i Drøm,
levede de kun i sig selv og glemte ganske de kritiske
Omgivelser. Men Bysogdinden glemte desværre
ikke, at Ørn havde engageret Fredrikke netop til
denne Bals, og Vinge heller ikke det Løfte, som
Frida havde givet ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
