Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·140
Endelig taug Musiken og Orii førte Frida til
hendes Tantes Side. »Nu maa De igjen gaa over
til Byfogdinden,« sagde Frit Skjold, ,,ellers brister
hun as Sinne. Hiin er ganske citrongul i Ansigtet.«
Ørn sukkede resigneret og gjorde som befalet,
idet han smilede opmuntrende til Frida. Vyfogd-
inden snerpede den tynde Mund sammen og de- smaa,
kolde Øjne gnistrede, men Fredrikke tiltalte ham som
sædvanlig aaben og venligt.
,,Og De, soni har ladet mig sidde over hele
Valsen,« sagde hun med blid Daddel· ,,Det var
»ikke smukt af Dem, saaledes at glemme Deres
gamle Venner.«
,,Gamle Venner,« fnos Vyfogdinden, som nu
ikke længer kunde dy sig. De stod jo alene i en
Krog, hvor hun ikke behøvede at genere sig eller
frygte for at høres ,,Gamle Venner,« lo hun
konvulsivisk, »Jovist, Barn! Maaske, jeg siger blot
maaske, vi har havt Anledning til at vise Hr. Ørn
lidt Venskab, lidt Godhed, men det lader ikke til,
han sætter synderlig P1«is derpaa, og vi —- det siger
jeg ligeud — vi er af for noble Følelser, af for
god Familie, til at kræve nogen Tak, hvor den
ikke gives frivillig Naar Herreii paa et· offentligt
Bal udmærker denne, denne vagabonderende Skipper-
datter, for at lade dig tjene som Bænkepryd, saa
er det ·et Træk, der karakteriserer ligesaa ejendomme-
ligt hans taknemmelige Hjerte, som hans fine
Smag. En vagabonderende Skipperdaiter,« gjentog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
