Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
af sit Liv, for ikke at slippe sin Gjerning paa Halv-
vejen. Alt fortalte mig derom. Med hver Dag
kom hun mig ømmere imøde, hun viste mig en sød
Fortrolighed, der fik mit Hjerte til at slaa i henrykt
Skjælven, hun lod mig følge sig paa ensomme
Spadserture, hun hviskede og smilede til Berusning
for alle mine Sandser, og engang følte jeg, at
hendes bløde Arm skjælvede mod min . . . Mert,
hvorfor tier du, Frida . . . Du har jo anet dette
længe Sejlet paa min Baad, Engel i mit Mørke,
Dronning i Skjønhedens og Kjærlighedens Rige. ..
Fuldend nu din Gjerning . . . besegl med klare
Ord min hemmelige Lykke . . . sig mig . . . sig
mig, at jeg virkelig er den Saligste af Mænd, at
du elsker mig . . .« .
Frida var Fortvivlelsen nær. Hun sad endnu
med Ansigtet gjemtiHænderne. Hvilken ydmygende,
bedrøvelig Opdagelse! Jkke at han elskede hende,
men at hun, ved sit Letsind, tilsyneladende havde
opmuntret ham! Hun havde aldrig synderlig tænkt
over sin Brøde mod Vinge, at hnn uforsvarlig havde
leget med hans Følelse. J de Dage· havde hun
gaaet som i en utilregnelig Febertilstand. Nu først "
oversaa hun hele sin Fejl, men nu kom ogsaa
Straffen, nu da hun dybest angrede den. Aa, at
der af et enkelt ondt Frø, saaet i Øjeblikkets For-
vildelse, skulde spire slige tornefulde«Væxter1 Og
dette nu, just nu, dahun troede Himlen klarest!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
