Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
De drog mig op. Slip mig ikke, forlad mig ikke,
knus ikke med et koldt Ord de tusind fagre Haab,
hvori De er Sjælen Tag denne Haand og ——«
Han havde talt med sand, angstfuld, stigende
Inderlighed og gjorde nu en bønlig Bevægelse mod
hende; men hos Frida, der havde fulgt ham med
vexlende Følelser, Angst, Selvbebrejdelse, Sorg,
Medlidenhed, fik nu Angsten atter Overhaand. Hun
frygtede en ny Omfavnelse og udstødte et Skrig-
høiere end det forrige.
J samme Stimd aabnedes Havedøre11, en Silke-
kjole brusede ned ad Trapperne og Kristiane stod
underlig bleg og høj imellem dem. Hun havde
siddet i Havestuen og hørt Nødraabet. Nu over-"
skuede hun strax Situationen.
»Julius Vinge,« raabte hun, og hans Navn,
udtalt med denne halvt bydende, halvt bedende
Betoning, var nok. »Vil De lade Frøken Valter
passere, eller skal jeg i Deres eget Hjein gjøre
Fordring paa Deres Forældres Beskyttelse mod
Dem? Husk paa, at ikvæld er vi Deres Gjæster!«
Han sank ned paa Bænken med et kvalt Suk.
Hvor var nu hans Maal, hvor var nu hans
Drømme? Med hende gik alt! Nu var den «ftore
Sorg« der igjen! Skulde den nu for Alvor bøje
eller hæve ham?
Kristiane tog Fridas Arm og førte hende ind
i Salen. Fru Skjold løb hende ængstelig imøde.
»Men hvor i Herrens Navit har du været, Baru?, .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
