Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Horn i Siden til Om Ligefra Skoledagene af·
havde de været Medbejlere. Nu skulde han ramme-
ham knusende og samtidig hævne sig paa Frida,
der havde drevet sit djævelsk kokette Spil med ham.
Hævn over dem begge!
De berusede Kammerater gned sig i de søvnige
Øine, og, pludselig tause, slog de en lyttende Kreds
om Kjæmperne. Dette tegnede til at blive morsomt.
Det gjaldt blot nu at’ hidse dem mod hinanden
som to gale Hunde.
,,Ja, var det ikke det jeg sagde, at det var
Løgn,« broutede Holm med æggende Spot. »Jeg
er en født Skeptiker, Julius, især ligeoverfor stor-
mundet Praleri.«
Vinge smilede ondt og maalte ham fra Top
til Taa.
,,Er det Løgn, at Frida Valter har trykker denne
Haand·, at denne Mund har kysset Sjødronningen
og at hun har hvilet i disse Arme, saa gid Gud
straffe mig i al Evighed!«
»Skurkl«— raabte Konrad og slog ham med
deri knyttede Haand i Ansigtet, saa at Blodet
sprang fra Næ·se og Mund,« »dette er din sidste
«Løgn!-«
Han stormede mod Døren »Afvejenl« fnysede
horr, og vækkende Smaaborde og Stole, brød
han sig med Voldsomhed en Udgang, gjennem de
bestyrtede Gjæster. »Er der Nogen, som har at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
