Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tolvte Kapitel.
Morgenen efter Ballet havde ikke været behage-
lig for Frida. Kristiane, hvem hun ikke havde
skjænket sin Fortrolighed, og som derfor ganske mang-
lede Nøglen saavel til hendes Opførsel paa Ballet
som tidligere, trak sig fremmed tilbage fra hende,
da de mødtes ved Frokostbordet. Hun betragtede
nu sandsynligvis Frida som en simpel, beregnende
Kokette. — Fru Skjold, der gjættede sig til det
Forefaldne og siden erfarede altsammen, havde ikke
Hjerte til at skjænde paa sin Kjæledægge, især nu,
da det var ordnet med Konrad, hvorved alt Folke-
snak maatte dø hen. Desuden var Frida bøjet nok
ved Kristianes haarde Ord igaar og hendes afvi-
sende Kulde nu. Og da saa Konrad kom om Efter-
middagen, og alt straalede i Kjærlighedens Sol,
syntes enhver Sky, født af mørke Anelser, at være
svunden.
Næste Morgen stod Frida op med «Fuglene. O
Gud, hvor dejligt at være ung og at elskel—Him-
len var blaa og klar, Fjorden blid og blank, alt
— . 12-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
