Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
»Det er vel ingen sørgelige Nyheder, du har
at bringe,« raabte Frida angst.
»Nej, du kan være rolig! Det er en Bagatel!
Man har vist mig Uhøflighed, for første Gang i
— mit Liv. J Byen aflagde jeg et Par Visiter. Et
Sted fandt jeg Døren lukket, et andet Sted denne
reserverede Holdning, der krænker mere end en Af-
visnjng Men det er ikke retfærdigt! Man.bør ikke
lade mig undgjælde for dine Fejltrin·«
»Mine Fejltrin!" Frida blegnede og rystede
som et Løv. »Kan du vel mene, hvad du siger?
Hvad Ondt har jeg da gjort?«
Ntt var det Kristianes Tttr at tale; hun kunde
, ikke tie længer Hvad hun i Stilhed havde baaret
paa i Maaneder, brød nu frem som en sydende
Lavaftrøm, hvem intet ijrde standser. Hvilken
Vellyst engang at kunne bruse ud!
»Hvad Ondt du har gjort?« spurgte hun med
Judignationens Pathos, medens et flammende Rødt
gjød Farve over Marmortrækkene, »mere Ondt, end
du i hele dit Liv vil kunne gjenoprette. Før du-
satte din Fod isdette Hus, var jeg lykkelig som
Faa. Dagen gik som en Fest. Alle var gode og
kjærlige mod mig; men saa kom du og med dig .
Sorgen og Uroen. Jeg har ikke havt en glad
Time siden. O, hvor du har smertet og forurettet
mig! Du har berøvet mig alt, jeg elskedeog fatte
Pris paa, Hjemmets stille Ro, min Moders Kjær-
lighed og den Mands Hjerte, der var mit- førend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
