Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
og leende Barnestemmer holdt samtidig sit maj-
jublende Indtog, støvede op i de smaa, altfor smaa
Sjælekamre og jog de Dadlesyge og Snakkelystne
bort fra Kakkelovnskrogen ud i den friske, blaaøjede
Natur. De fleste Kjøbmandsfamilier flyttede ud til
sine Lyststeder, og Byfogdinden, der betragtede Fri-
das Skjæbne som en Guds Straffedom, rejstemed
den skrantende Fredrikke til Mod1im for at bruge
Badene.
J de første Dage rasede Frida heftigt. Siden
gik det over. Hun blev rolig, medgjørlig, næsten
glad, idet hun ikke mere huskede sin Fortid og be-
handlede Alle som Fremmede. Som en anden Opbe-
lia gik hun nynnende omkring, hviskende dunkle Ord,
smykket med gamle Blomster og Perler. Men Læ-
gen, der daglig besøgte hende, trak paa Skulderen
ved disse nye Symptomer. Han vidste, at dette
blide, legende Tungsind er det uhelbredeligste, og
hver Dag syntes at retfærdiggjøre hans Frygt.
Kristiane og Moderen syslede stedse om hende paa
det Ømm·este Kristiane vilde af Hensyn til hende
opsætte ellerganske opgive fin Kunstrejse til Dus-
seldorf, men herimod protesterede Moderen paa det
Bestemteste. »Hvorfor skal dit Liv ligesom hendes
lægges øde? Er det ikke nok, at En lider? Drag
du, min Datter, jeg skal nok stelle med Frida. Hun .
er jo nu mild og føjelig som et Barn.« Og Tan-
ten græd paany over sin Yndling.
Et Par Uger efter tog Kristiane Afsked, og en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
